Orkidéfamilien
Orkidéfamilien er med ca. 20-30.000
arter den artsrigeste plantefamilie og er udbredt over hele jorden med
størsteparten i de tropiske egne. De fleste vokser som epifytter i urskovens
træer, dog uden at tage næring fra disse. De klamrer sig til træernes grene
og får næring fra de materialer, der samler sig og nedbrydes mellem deres
rødder. Desuden findes der jordorkidéer, som vokser i lighed med stauder og
knoldplanter.
I størrelse varierer orkidéerne fra få millimeters højde til kæmpevækster på
flere meter. Uden for blomstringstiden er mange af orkidéerne ikke særlig
kønne. Men når blomsterne springer ud i mange forskellige former og rene
klare farver, får man umiddelbart lyst til at stifte nærmere kendskab med
denne utrolig spændende plantefamilie. Her skal lige oplyses, at der er
udgivet ret så mange bøger med fine farvebilleder om disse planter.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Når man har orkidéer, er der forskellige ting, man skal være opmærksom på:
Lys, vand, temperatur, luftbevægelse, fugtighed, gromidler og gødning.
Ligeledes skal man være opmærksom på, at man kan være nødt til at potte sine
planter om med passende mellemrum.
Man må også forberede sig på, at der kan komme forskellige skadedyr, der vil
elske at invadere dine orkidéer.
I menuen til venstre kan du klikke på det punkt, som du ønsker mere viden
om.